JULIES EFTERSKOLEBLOG

Øv bøv!

2011-06-19T13:55:00.008+02:00

Tis. Det er alt for lang tid siden sidst.

Where to begin? Der var galla. Det var fedt. Lækker mad, lækkert tøj, lækker les lanciers, lækker fest!

Svend, mig, Jokke, Ralle <3

Så var der FRAME festival (filmfestival for fynske efterskoler), og jeg tror da nok lige at min skole hev titlen hjem for bedste film! Vi havde en animeret ufo og alt muligt, den er virkelig fed, enjoy!

Så var der España! Dét var fedt! Jeg var ved at gå psykisk ned de første par dage... Jeg er ikke ligefrem det man vil kalde en campist... Jeg er ikke så god til det der med naturen og jeg HADER at sove i telt... men jeg overlevede! :D Vi var på canyoning, vi raftede, vi "shoppede", vi hoppede i svævebane over høje kløfter, hoppede ud fra en bro i form af pendulering, sejlede i kano i 24 km!!! Og så købte jeg en bag-selv-oreo-kage! (Den failede desværre ret grumt...) Jeg fik også købt nok slik til et helt liv i Fleggaard... men det har jeg spist :D

Så var der prøver og eksamensangst... ret rart at kunne være der for hinanden! Og ret lækkert at der var så mange der støttede én og var klar til at høre en i de ting man skulle op i!

Og så er der nu... den mest sørglige tid på året... det er forfærdeligt. Jeg tuder i hvert fald én gang om dagen. Vi er i fuld gang med at skrive mindebøger... Mange er i fornægtelse og lader som om der ikke kun er en uge tilbage... det er måske en meget god idé. Man føler af en eller anden grund meget voldsommere på en efterskole. Man er glad på et langt højere niveau end derhjemme, det betyder desværre også at hvis man er ked af det, er man fandeme også langt nede. Så er det meget godt at man har hinanden at støtte sig op af.

Om mindre end en uge sidder jeg på Roskilde med ca. 40 fra skolen. Jeg glæder mig ikke engang.... det betyder jo at vi skal hjem. Jeg vil ikke væk herfra, det her er mit hjem og jeg er ikke klar til at flytte hjemmefra endnu. Jeg tror ikke på at der allerede er gået 10 måneder, det må være en joke... og alligevel føles det som om jeg har boet her hele mit liv. Jeg ville ønske tiden bare ville gå i stå!

- Julie

Alt muligt (:

2011-04-25T12:57:00.005+02:00

Øv, hvor er der gået lang tid siden sidst!

Jeg har haft lidt travlt med Station Next (filmskole), Frame (filmfestival for sydfyns efterskoler), prøverne og bare livet i sig selv.

Jeg havde fødselsdag sidst i marts... Det er en dag jeg ALDRIG vil glemme! Jeg blev vækket med sang og gaver fra nogle rigtig søde mennesker, der gad stå tidligt op for at fejre mig :D Jeg fik mega meget post og noget af det havde mega meget slik i! (tak fam. Bensby).

Det bedste af det hele var dog fødselsdagssangen til middag. Hvis du ikke har lyst til at se hele videoen, men kun delen med sangen, kan du bare klikke her, men jeg vil virkelig anbefale at se den hele (så vil alting også give mere mening....) :D

Hvad mere? Jeg har fået kontaktlinser.. Jeg har sået sej karse.. Jeg er begyndt at løbe sådan rigtigt!

Mig og Jakob er ikke sammen mere. Jeg ville lyve, hvis jeg sagde at det var rart at slå op på en efterskole. Det er ikke altid lige nemt at være omkring hinanden 24/7.

Heldigvis har man så altid alle sine bedste venner lige ved siden af sig!

Vi ses snart igen!

Oliver

2011-03-20T12:17:00.005+01:00

Det her indlæg burde have været om Berlin-turen, men nu kom der altså lige noget andet op, som jeg bliver nødt til at skrive om. Berlin må vente til næste indlæg (:

Torsdag har nok været den værste dag på det her efterskoleår....

Der har været nogle problemer på min skole, som jeg ikke vil gå for meget ind i. Vi troede alle at det ville resultere i en bortvisning, men han fik en chance til. Dog valgte han at stoppe.

Vi fik ikke engang mulighed for at sige farvel til ham, for han tog afsted mens vi fik det at vide.

Han var i mit k-hold, så han har været som en bror for mig. En irriterende, vandsjaskende, kællingkaldende, kildende pestilens af en bror, men han var vores bror. Jeg tror jeg snakker på vegne af hele k-holdet, når jeg siger, at vi holdt mere af ham, end han ved.

Det påvirkede alle, at han tog afsted. Selvom jeg selv havde travlt med at tude, så jeg at de andre også var kede af det. Det er vel også uundgåeligt, når man kommer så tæt på hinanden som man gør. Til gengæld er man der også til at trøste hinanden.

Frokost fredag ved vores k-holds bord var kaos. Der blev smadret et glas og sjasket med vand, men udover det var der meget stille. Der manglede ligesom lidt en larmende bror.

Oliver, du har været intet andet end en pain in the ass. Men du har fandeme også haft dine gyldne øjeblikke! Jeg holder rigtig meget af dig, og kommer til at mangle dig i min hverdag. Du vil sikkert hade, at jeg har skrevet det her indlæg, men jeg bliver nødt til at komme ud med det på en eller anden måde. Du har haft stor betydning for mig og alle de andre på skolen, og det vil ikke være det samme uden dig. Jeg håber det vil gå dig godt fremover og at du får løst det du nu ligger og roder med. Jeg håber ikke det var sidse gang jeg så dig, jeg forventer at se dig på skolen en gang eller to eller til en elevfest eller noget, for uanset om du vil det eller ej, er du stadig en del af skolen! :D

Undskyld!

2011-03-07T22:31:00.005+01:00

Øv hvor er jeg dårlig til at holde nytårsfortsæt! ): Det der med sundheden går hellere ikke så godt... jeg fejler i livet!

Men det dér med at blogge er ikke altid nemt at finde tid til, når man er stresset over 1000 opgaver, nettet ikke har virket, når der endelig har været tid og værst af alt, måtte jeg sende min højt elskede mac til reperation ): + 7346 andre dårlige undskyldninger...

Havde egentlig en hel del billeder, jeg ville have lagt ud, men de ligger på min mac... så de må vente til en anden god gang.

Der er jo sket en hel del siden sidst..... Der var Danmarksindsamling. Det gik vi ret meget op i her på skolen. Det var ret fedt at være fælles om sådan noget, tjene en masse penge og så give dem videre til folk, der virkelig har brug for dem!

Hvad mere? Håndbold.... Aldrig før har jeg gået op i sådan noget.... Efterskoleånden tog over, og det endte med at jeg sad og skreg (i ren og skær fustration) lige så højt som de andre, fordi Danmark ikke vandt.

Superbowl... DET var fedt! En allnighter på en efterskole + kaffe + slik + popcorn + superbowl = mega god steming og en oplevelse for livet!

Så har jeg endelig fået færdiggjort min oso.... Obligatiorisk Selvvalgt Opgave (forstår stadig ikke hvordan noget kan være både obligatorisk OG selvvalgt....) Der var ikke nogen der havde fortalt min om denne helt specielle form for tortur, så jeg fik mig da lidt af et chock, da jeg fik at vide, at OSO er et krav for alle 10.klasser.... ØV.

Så var der børne MGP her i weekenden. Gud hvor var det dog fantastisk. 20-30 efterskoleelever samlet foran ét lille tv. Fulde af forventning. Det var en fest uden mage! Alle sang vi med, råbte og klappede.... Okay, måske var det mest mig... Eller... kun mig, men hvad så?

Nu går alle rundt og synger alle sangene, og det er ikke ualmindeligt, at man ser folk flippe fuldstændig voldsomt ud til de dér mgp-sange på deres værelser, når de tror ingen kigger.

Og nu drager jeg så til Berlin med IT/medie (min linje) og Kunst/Design om halvanden time. Det bliver mega fedt! Jeg skal leve af starbucks og dunkin' donuts! Og Nutella og alt hvad der hedder Kinder... for jeg er sej på den måde!

Vi ses!!!

Nyheder!

2011-01-16T16:44:00.006+01:00

Så er det vidst ved at være tid igen :D

Der er sket ret så meget i den sidste uge! For det første er jeg blevet pescetar (må ikke spise kød eller fjerkræ, men gerne fisk). Det er noget jeg har tænkt længe over. Dels fordi jeg ved at kødet på skolen ikke er "glad" kød og dels fordi kød er så hårdt for kroppen. Jeg er egentlig meget glad for min beslutning og det er slet ikke så svært som jeg frygtede. Jeg er dog overbevist om at køkkendamerne bevidst serverede kylling og bacon de to første dage bare for at torturere mig!

Jeg bad de andre om at udødeliggøre mit første officelle vegetarmåltid i form af et billede, så hele verden kunne se det, og her er det så:

Mig og min mad.

Så har jeg også anskaffet mig en af de dersens kærester. Det er ham Jakob jeg også nævnte i sidste blogindlæg. Det der med at rygtet spredes hurtigt på en efterskole er rigtigt nok. Før jeg vidste af det gik alle rundt og sagde ting som "Tillykke" og "Den havde man sleeeet ikke set komme, hva'?" Min efterskole er forresten efterhånden gået hen og blevet rimelig meget indavl. Ud af 116 elever har vi 14 par på skolen. Er det bare mig eller er det ret mange? Tror dog det er ret normalt, når folk kommer så tæt på hinanden.

Hænder... of DOOM!

Det der er så et billede af henholdsvis Mikaels og min hånd. Vi kedede os lidt i matematik. Jeg havde en sprittusch. Resten er historie. Resten af dagen gik vi rundt og gav hinanden knoer hver gang vi så hinanden. Samme dag fandt jeg også ud af at Mikaels mund måler 9 cm. Yeah, det er sådan efterskolebørn bruger deres aftener :D

Mikael, min lineal og jeg.

Udover det har jeg ligget syg for første gang på skolen. Heldigvis lå min roomie også syg, så det var ikke så slemt. Når de andre var til time og derfor ikke kunne være på sygebesøg, var det meget rart at have sådan en sød en at hoste, se film, snakke, sove, grine og være ynkelig med! Vi fik begge dommen influenza og blev derfor begge sendt hjem i weekenden. Det var ikke ligefrem planlagt fra min side af, så jeg har kedet mig en del. Dog har jeg endelig haft mulighed for at tage til København og januarshoppe lidt og min gode veninde Anna kom også og besøgte mig.

Næste weekend er der to søde piger der skal med mig hjem. Anne og Amalie skal nemlig bo hos mig. Jeg skal vise dem København og så skal vi SHOPPE!

Vi ses snart!

2011!

2011-01-07T17:24:00.011+01:00

Nu er der efterhånden gået en uge af det nye år. Mine nytårsfortsæt lyder på at være sundere (det har haltet ret så meget siden jeg startede på efterskole. Min krop er blevet 2 kg chokolade, chips og vingummier rigere, så jeg tænkte at det måtte være på tide at gå lidt den anden vej), at nyde dette år fuldt ud og huske på, hvor heldig jeg er og så at blogge mere! Jeg har blogget alt for lidt de sidste par måneder, så nu vil jeg forsøge at blogge ugentligt :D

Jeg er for nylig hjemvendt fra Australien. Der har jeg tilbragt det meste af december måned. Det har så betydet at jeg måtte tage lidt ekstra fri i julemåneden og skippe en god del af det dér med jul på en efterskole. Det har jeg gået rundt og været ret så ked af, men til gengæld har jeg haft mig en fantastisk tur og oplevet en masse fede ting så som at snorkle i Great Barrier Reef, flyve i luftballon over Melbourne, holde jul i 30 graders varme og så har jeg i øvrigt set sindssygt mange kænguguer.

Melbourne fra 1 km højde.

Min søde roomie havde lavet en kom-hjem-kalender til mig med hilsner fra alle mulige fra skolen. Det er den bedste "julekalender" jeg nogensinde har haft. Dengang jeg tog afsted, var der også en kæmpe flok, der fulgte mig ned til bussen og da jeg kom hjem igen stod der en mindst lige så stor flok klar. Efter så lang tid væk fra skolen har jeg indset hvor meget jeg elsker dem alle sammen, også dem jeg aldrig rigtig har fået snakket med. Og at jeg til hver en tid vil bytte alverdens varme for at lade det forblive vinter for evigt, så dette år aldrig slutter.

Heidi, den ene halvdel af v. 54.

Og hold da op, hvor har jeg savnet efterskolelivet! Jeg har savnet at børste tænder sammen med de søde piger fra v. 54. Jeg har savnet den elendige mad. Jeg har savnet aftenerne, hvor vi aldrig rigtig laver noget, men har det skide hyggeligt alligevel. Jeg har savnet min roomie. Jeg har savnet at være klam i weekenderne med pizza og morgenhår. Jeg har savnet de daglige rutiner. Jeg har savnet mit k-hold og vand ud over hele bordet under frokosten. Jeg har sågar savnet rengøring!

Jakob og Anne.

Lige nu sidder jeg på værelset med to dejlige mennesker: Anne og Jakob. Den ene sover og den anden skriger på at få lagt neglelak. Her for en times tid siden kom Mette og bankede på min dør. Hun havde købt en plade chokolade til mig, så hun er lige lidt for sød. Og ja, det er et "god jul"-skilt på vores toiletdør, vi er ikke så hurtige til det dér :D Nu tror jeg, at jeg vil smutte igen og lægge neglelak på hende der den dejlige skrigeunge. Jeg håber, at i har haft en god jul, et godt nytår og en dejlig start på året, det har jeg i hvert fald! Vi ses om en uge :D

Mette med min chokolade.

Samtaler

2010-11-24T13:09:00.005+01:00

Hvorfor elsker jeg efterskolelivet, spørger du?

Det er blandt andet på grund af samtaleudvekslinger som denne ved aftensmaden:

Jakob: "Vidste i godt, at skildpadder kan trække vejret ud af røven?"

Cecilie: "Hvorfor ved du sådan noget, Jakob?"

Jakob: "....Jeg læser meget...."

Cecilie: *Nikker forstående*

Jakob: "Jeg har også læst, at grise kan holde en orgasme i op til 30 minutter!"

Billedet er fra den gang temaet var børnefødselsdag til en fællesaften.

Jakob er ham den frække fyr i den lilla trøje, Cecilie er hende med

det fine hår, og jeg er hende i midten.

November

2010-11-04T18:52:00.002+01:00

Næsten en tredjedel af det mest fantastiske år i mit liv er nu gået. Allerede nu har der været så mange nye oplevelser og indtryk.

Ordet ”ferie” har for første gang i mit liv haft en negativ klang og først nu har jeg rigtig forstået ordet ”gensynsglæde”. Endvidere har jeg oplevet det dér ”efterskole-kuller” på nær hånd. Sågar også på egen krop. Jeg har også haft de mest absurde savn. Er det normalt at savne sin gamle tysklærer? Jeg har siddet med forholdsvis fremmed pige grædende ved min side uden rigtig at vide, hvad jeg skulle gøre. Jeg har fået så mange kram, som normale mennesker allerhøjest når at få på et helt liv.

Listen er uendelig.

Sommer og efterår har på magisk vis formået at smelte sammen til en stor masse af kærlighed og nærvær. Nu har november måned dog meldt sin ankomst - også i den grad. Men når alle går rundt og er lidt småtriste i ny og næ, så er der nu ikke noget som en kop varm te og en ordentlig spandfuld efterskolekærlighed.

Minder

2010-10-01T17:56:00.009+02:00

Forlænget hjemmeweekend. Dejligt! Eller... nå nej. Det er da meget rart at få slappet lidt af og set folk igen, men der mangler noget. Jeg mangler at have de 116 mest fantastiske mennesker i verden omkring mig. 24/7.

Jeg gik forbi min gamle skole i dag. Uanset, hvor jeg kiggede hen, vakte stedet fantastiske minder. Jeg gik hen til mit gamle klasselokale, og kiggede ind af vinduet. De samme borde - de gode borde. Den samme reol, knagerne, tavlen.

Jeg satte mig på den halvrådne bænk på den tilhørende terrasse. Jeg huskede den dag tilbage i maj - den første rigtige soldag - hvor vi alle sammen lå og nød de varme solstråler. Jeg huskede, hvordan vi snakkede om, hvor kort tid der var tilbage, og hvor forfærdeligt det ville blive at skulle undvære hinanden det kommende år.

Vi havde ret. Det er da skideforfærdeligt, når folk ikke forstår, hvad man mener, når man siger "guldgraver med begge skovle". Det er skideforfærdeligt, når folk ikke ved, at en rigtig highfive bliver afsluttet med en kno og et nik. Men mest af alt er det da skideforfærdeligt ikke at kunne tage en "Greaser" - pigernes "kampråb"- en gang i mellem. Det bliver sikkert endnu værre når dette skoleår er omme.

I går var der samling inden vi kunne gå på weekend. Den ene af de to forstandere nævnte, at nu var snart en fjerdedel af året gået. En fjerdedel! Hvordan kan tiden gå så hurtigt? Hvorfor er skoleåret så kort? Jeg kan slet ikke forestille mig at have en normal hverdag igen. Ikke at bo på mit værelse mere, ikke at have min fantastiske roomie ved mig hver dag og ikke at have de der skønne mennesker fra skolen omkring mig hele tiden. Heldigvis er der stadig 8 måneder tilbage. Og hvilke fantastiske måneder det vil blive!

Søndag

2010-09-05T22:35:00.003+02:00

Søndage... Der er altså et eller andet ved dem... I hvert fald når man er på efterskole! Man kan dele dem op i to halvdele: Den ene bruger man på at være en søvndrukken zombie, der går rundt i vildelse efter et eller andet spiseligt kun iført nattøj, morgenhår og gårsdagens makeup. Den anden bruges på at tælle timer "Min roomie kommer først klokken 21!" "Ved du hvornår Sjælland kommer?" "Er (indsæt navn her) kommer endnu?" osv.

Her til aften da alle endelig var kommet hjem, og jeg sad sammen med de andre nede på Jakob og Tobias' værelse, føltes det hele pludselig rigtigt igen. Her kan være så underligt i weekenden, som om der mangler noget - eller nogen. Og så søndag aften er det som om alting falder på plads igen.

Søndage virker på en eller anden måde længere end andre dage. De er så fulde af ingenting og fyldt med ventetid.

Det bliver rart at vende tilbage til hverdagen i morgen.

Tryghed

2010-08-25T19:16:00.002+02:00

Dagene her er for længst blevet rutine. Værelserne er blevet små hjem og venskaberne blomstre. Det er svært at tro, at man kun har kendt alle disse fantastiske mennesker i lidt over to uger. Allerede nu er der mindst en milliard interne jokes og personligt føler jeg mig allerede lige så tæt på de fleste som jeg følte mig med min gamle klasse (og det siger altså ikke så lidt. Et sådant fællesskab er sjældent!)

De fleste har allerede fundet den gruppe af mennesker de har det bedst sammen med, men det betyder ikke, at alle ikke snakker med alle. Der bliver ikke set skævt til en, her er ingen fordomme og alle er åbne overfor hinanden.

I dag har vi haft besøg af Franz Beckerlee (guitaristen fra Gasolin'). Da jeg har musik som valgfag har jeg bare skulle sidde og spille Gasolin' sange hele dagen (det har været som én stor, fantastisk, musikfyldt fritime) mens de andre har lavet nogle underlige ting. Til sidst skulle musikholdet dog spille koncert. Jeg er ikke så meget for det med scener... Men underligt nok var jeg ikke rigtig nervøs da jeg sad dér med min guitar i hånden og de andre fra holdet ved min side. Det må have haft noget at gøre med hvor tryg jeg føler mig her. Man kan gå rundt med morgenhår og træningstøj og stadig blive accepteret.

Første uge

2010-08-16T16:09:00.003+02:00

Så er der efterhånden gået en uge på efterskole. Hvor er her dog fantastisk! Værelserne er store og flotte. Vi har fantastisk udsigt udover vandet og som nogle af de eneste værelser har vi wifi.

Tiden her går enormt hurtigt. Denne ene uge, der er gået, føles nærmere som en måned. Det er utroligt så tæt man kan komme ind på livet af nogen, når man bor sammen med dem. Typer der ellers ikke engang ville værdige hinanden et blik er nu slyngvenner. Alle kommer ud af det med hinanden og vil hinanden det godt.

De første par dage var så stille og rolige som de nu kan være på en efterskole. Vi lavede nogle "ryste sammen aktiviteter" og havde det hyggeligt.

Weekenden har jeg brugt på at slappe af, jamme med de andre i musik og skælde folk ud fordi de ikke kende til Nirvana. Søndag morgen tog Jon, René, Line og jeg til bageren for at købe wienerbrød. Line og jeg havde ikke troet de mente det alvorligt, så da de stod og bankede på min dør lidt over 7, blev jeg rimelig overrasket, men afsted kom vi.

Det er utroligt så meget kærlighed her er. Der er kram, smil og godmorgen'er. Der er altid folk omkring dig, der er klar til at få dig til at grine og i et bedre humør, hvis du er trist. Her er fællesskab.

I dag!

2010-08-08T10:17:00.003+02:00

Så er jeg pakket og klar. Jeg tror, jeg har pakket mere end nogen anden efterskoleelev i hele verden - det virker i hvert fald sådan.

Den sidste uge er blevet brugt på at sige farvel til venner og familie. Det er endelig begyndt at gå op for mig, at jeg tager afsted lige om lidt. Jeg prøver at gøre mig tanker om året der kommer, men uanset, hvor meget jeg prøver, ved (og håber) jeg, at mine forestillinger ikke kommer til at yde virkeligheden retfærdighed.

Der er ikke så længe til at vi tager afsted. Jeg sidder udstyret med en Red Bull for at dulme nerverne og for at gøre op for de mange timers søvn jeg burde have fået i nat, men i stedet forærede til nervøsiteten, forventningerne og frygten.

Held og lykke til alle jer, der også starter efterskole i dag!

Pakkeliste

2010-07-29T14:31:00.005+02:00

Her er jeg så, 10 dage før skolestart. Jeg har fået indkøbt de mest nødvendige og unødvendige ting. Jeg ville dog aldrig have klaret mig uden en pakkeliste. Sidste år så jeg, at mange andre bloggere havde udgivet deres lise på deres blog, så som en lille ekstra hjælp, vil jeg gøre det samme. Det er dog en forkortet udgave dels fordi originalen er ca. 3435 km lang og dels fordi du vel bedst selv ved, hvad du bruger af tøj, makeup (hvis du da bruger sådan noget), hårprodukter osv.

Forfængelighedshalløj

Makeup
Ansigtrensehalløj
Cremer
Hårbørste
Evt. glatte-/krøllejern
Hårtørrer
Hårprodukter
Shampoo + balsam
Hårelastikker m.m.
Vatrundeller + vatpinde
Pigenødvendigheder (youknow skabere, bind, parfume osv.)

Elektroniske sager

Computer
Ipod + højtalere
Vækkeur
Kamera
Mobil

Opladere/stik

Mobil, computer, Ipod og kamera opladere
Evt. forlængerledning
Ipod-computer (så du kan synkronisere din ipod)
Kamera-computer (så du kan lægge alle de skønne billeder over på din computer)

Skolegrej

Penalhus (komplet med lineal, vinkelmåler, passer, lommeregner, saks, blyanter, viskelæder og blyantspidser)
Notesblokke
Ringbind
Ordbøger
Skoletakse

Praktisk

Håndklæder
Sengetøj (dyne, hovedpude, betræk, lagen, rullemadras, evt. sengetæppe)
Viskestykker + karklude
Tøj (+ tilbehør, idrætstøj)
Badetøj
Toiletbord m. Hjul
Cykel + lygter
Liggeunderlag + sovepose
Krus, teske og kniv til værelset
Klemmer til tøjophængning
Evt. bøjler.

Andet

Guitar (+ noder/akkorder og andet gejl)
En god bog
Brevpapir + frimærker
Pung (+ penge og sygesikring)
Billeder/breve/minder

Meetup

2010-06-20T19:54:00.010+02:00

Der var nogle af mine kommende efterskolekammerater, der havde fået en genial idé: et meetup inden efterskolen! Det fandt så sted i går i Odense.

Jeg havde været meget i tvivl om hvorvidt jeg skulle tage med eller ej. Jeg er ikke så god til det med de der fancy regional/ic-halløj toge, jeg havde aldrig været der før, vi skulle have gæster, jeg ville uden tvivl med den stedsans jeg har - eller mangel på samme - fare vild, og så var det jo sammenlagt fire timers transport for fem timers meetup. Jeg bed dog alle mine dårlige undskyldninger i mig, og købte togbilletterne. Det var en god beslutning.

Jeg var stået ekstremt tidligt op for en med læseferie, for at være sikker på at være på Hovedbanen til tiden. Det var jeg da også i dén grad! Jeg havde en god halv times ventetid før mit tog kom. Nervøst og fuldstændig lost fik jeg fundet mit tog, min vogn og mit sæde. Jeg havde hjemmefra udvekslet numre med nogle andre sjællændere, så vi kunne mødes i toget. Jeg troede egentlig ikke det ville blive til noget, men ved Sorø station ringede min telefon, og sjællænderne fik efter lidt forvirring fundet frem til mig.

Da vi ankom til Odense station snakkede vi allerede meget godt. Det var meget rart at ankomme til gruppen sammen med nogen i stedet for at være helt alene. Det gjorde også at jeg var mere åben fra starten af. Jeg havde jo allerede haft mit "generte stadie" sammen med sjællænderne. Vi gik hen til et sted, der hed Eydes Kælder (det er okay, jeg grinte også af navnet). Der delte sjællænderne, den snaksaglige pige fra besøgsdagen, en fra min k-gruppe og jeg en tallerken nachos. Senere gik vi fem + to andre piger en lille tur, hvor vi tog "turistbilleder" sammen med en statue.

Da vi kom tilbage til "kælderen" havde folk roteret pladser, så vi fik også nogle nye mennesker at snakke med. Nogen tid efter gik vi tilbage til Odense Banegård. Der var vi mange der blev og snakkede lidt. Da vi kun var lidt under 10 tilbage gik vi ind på McD for at sidde i deres gode stole. Der udvekslede vi alle sammen numre.

Jeg fulgtes hjem med sjællænderne og to andre. Igen: rart at have nogen til at være lost med.

Jeg kom hjem med et kæmpe smil på læben og et klart forspring til når vi starter på efterskole; nu er vi jo nogle der kender hinanden bare en lille smule, når vi starter.

Hvis andre efterskoler overvejer at lave et meetup inden skolestart, kan jeg klart anbefale det!

Roomie

2010-06-04T17:56:00.003+02:00

Jeg kom hjem i dag, efter at have været i biografen med min mor og søster. Da jeg jo er en teenager, loggede jeg straks på Facebook. En hvis navn jeg ikke kendte, havde tagget mig i en statusopdatering. I den stod, at hun havde fået brev fra efterskolen, og at jeg var hendes roomie.

Jeg styrtede ud i bryggerset, greb mine nøgler og løb ud til postkassen i mine nye stilletter, som jeg stadig havde på, efter at have vist dem til min far. Min hånd rystede, mens jeg prøvede at få nøglen til at passe ind i låsen. Jeg fik fat i posten og løb ind i huset igen, smed de andre breve på bordet og flåede brevet op, og ganske rigtigt: jeg havde fået mig en roomie ved navn Alberte.

Jeg tjekkede hendes facebookprofil. Det var utroligt som vores musiksmage passede sammen. Og hun interesserede sig også for at fotografere (med canon selvfølgelig)! Hun virkede som en rigtig rar person.

Kun 65 dage tilbage nu!

Prøver, prøver, prøver. Alle vegne prøver

2010-05-04T22:16:00.006+02:00

I dag under matematikprøven tog jeg en lille tænkepause. Jeg kiggede mig omkring. Kiggede på det sted og de mennesker jeg har været sammen med i snart ti år. Nogle elsker jeg, andre kan jeg virkelig ikke snuppe, og andre igen har jeg endnu ikke snakket med. Den skole vækker minder. Minder med både tårer og smil. Om lidt over halvanden måned står jeg med afgangsdiplomet i hånden og vil gå ud af dens døre for aller sidste gang.

Det er underligt at tænke på de ti år snart er forbi. Snart skal jeg videre. Jeg skal til Fyn. Jeg skal på efterskole. Jeg skal igen møde en masse nye mennesker og danne nye venskaber. Jeg skal skabe nye minder. Jeg skal væk fra alt jeg kender og skabe nye "tryghedsmønstre".

Det føles som om tiden flyver afsted. Og alligevel føles de 96 dage der er tilbage som en evighed.

Bliv nu bare august.

Besøgsdagen

2010-04-27T20:19:00.007+02:00

I lørdags skulle jeg besøge min efterskole for første gang. Lidt dumt at melde sig ind på en skole man ikke engang har set eller noget, det ved jeg godt, men den virkede bare så rigtig. Det er den eneste efterskole der tilbyder alle de fag jeg gerne vil have.

Vi ankom en halv time for tidligt, så vi havde god tid til at kigge på den smukke udsigt. Naturen på Fyn er altså noget helt andet end Sjælland.

Så blev det tid til, at vi alle sammen skulle samles i hallen. Min familie og jeg var på vej til at sætte os i midten af salen, men så blev der sagt at eleverne skulle sidde i midten og forældrene i siden. Min familie forlod mig og jeg satte mig på en tom række og følte mig ligepludselig meget alene. Jeg anede ikke, hvad fanden det var jeg havde rodet mig ud i.

Der gik dog ikke meget mere end et halvt minut, så sad der folk på begge sider af mig. Rundt omkring hørte jeg folk sige at de var virkelig nervøse og det fik mig til at slappe af en lille smule; jeg var ikke den eneste. Udover det var der ikke meget snak. Nogle af os havde kun skrevet med hinanden kort over facebook, mens andre slet ikke kendte en eneste. Der var jo selvfølgelig også dem der allerede kendte nogen, men det var som om at de var grebet af stemningen. De var også nervøse.

Vi blev delt ind i foreløbige k-grupper og senere fortalte linjefagslærerne om deres fag. Der var stadig ingen der snakkede trods nuværende elevers utallige opfordringer. Først da vi skulle høre om kunst/design-linjen begyndte snakken så småt. Jeg kom ind af døren som en af de sidste. Der var en ledig plads tæt ved døren mellem to piger (den ene af dem var i min k-gruppe). Jeg havde knapt nok sat mig ned før den ene sagde: "Du hedder Julie, ikke? Jeg tror vi har skrevet sammen inde på facebook." Hun var af den type mennesker der er meget snaksaglige, så snakken gik nemt derfra.

Til slut skulle vi synge. Vi blev ledt op i et andet lokale af nuværende elever og sat på gulvet. Der var meget ekstra tid, så vi blev bedt om at snakke sammen. De andre gange det var blevet sagt, havde vi bare kigget rundt som forvirrede, små hundehvalpe, men denne gang snakkede vi faktisk. Det hjalp at jeg havde den snaksaglige pige ved min side, hvis ikke hun havde været der, havde jeg sikkert stadig været i hvalpe-stadiet.

Alle virkede så søde. Alle var i samme båd, så der var ikke rigtig nogle fordomme over for nogen; man ville bare gerne have en at snakke med.