Øv bøv!

Tis. Det er alt for lang tid siden sidst.

Where to begin? Der var galla. Det var fedt. Lækker mad, lækkert tøj, lækker les lanciers, lækker fest!

Svend, mig, Jokke, Ralle <3

Så var der FRAME festival (filmfestival for fynske efterskoler), og jeg tror da nok lige at min skole hev titlen hjem for bedste film! Vi havde en animeret ufo og alt muligt, den er virkelig fed, enjoy!

Så var der España! Dét var fedt! Jeg var ved at gå psykisk ned de første par dage... Jeg er ikke ligefrem det man vil kalde en campist... Jeg er ikke så god til det der med naturen og jeg HADER at sove i telt... men jeg overlevede! :D Vi var på canyoning, vi raftede, vi "shoppede", vi hoppede i svævebane over høje kløfter, hoppede ud fra en bro i form af pendulering, sejlede i kano i 24 km!!! Og så købte jeg en bag-selv-oreo-kage! (Den failede desværre ret grumt...) Jeg fik også købt nok slik til et helt liv i Fleggaard... men det har jeg spist :D

Så var der prøver og eksamensangst... ret rart at kunne være der for hinanden! Og ret lækkert at der var så mange der støttede én og var klar til at høre en i de ting man skulle op i!

Og så er der nu... den mest sørglige tid på året... det er forfærdeligt. Jeg tuder i hvert fald én gang om dagen. Vi er i fuld gang med at skrive mindebøger... Mange er i fornægtelse og lader som om der ikke kun er en uge tilbage... det er måske en meget god idé. Man føler af en eller anden grund meget voldsommere på en efterskole. Man er glad på et langt højere niveau end derhjemme, det betyder desværre også at hvis man er ked af det, er man fandeme også langt nede. Så er det meget godt at man har hinanden at støtte sig op af.

Om mindre end en uge sidder jeg på Roskilde med ca. 40 fra skolen. Jeg glæder mig ikke engang.... det betyder jo at vi skal hjem. Jeg vil ikke væk herfra, det her er mit hjem og jeg er ikke klar til at flytte hjemmefra endnu. Jeg tror ikke på at der allerede er gået 10 måneder, det må være en joke... og alligevel føles det som om jeg har boet her hele mit liv. Jeg ville ønske tiden bare ville gå i stå!

- Julie

Alt muligt (:

Øv, hvor er der gået lang tid siden sidst!

Jeg har haft lidt travlt med Station Next (filmskole), Frame (filmfestival for sydfyns efterskoler), prøverne og bare livet i sig selv.

Jeg havde fødselsdag sidst i marts... Det er en dag jeg ALDRIG vil glemme! Jeg blev vækket med sang og gaver fra nogle rigtig søde mennesker, der gad stå tidligt op for at fejre mig :D Jeg fik mega meget post og noget af det havde mega meget slik i! (tak fam. Bensby).

Det bedste af det hele var dog fødselsdagssangen til middag. Hvis du ikke har lyst til at se hele videoen, men kun delen med sangen, kan du bare klikke her, men jeg vil virkelig anbefale at se den hele (så vil alting også give mere mening....) :D

Hvad mere? Jeg har fået kontaktlinser.. Jeg har sået sej karse.. Jeg er begyndt at løbe sådan rigtigt!

Mig og Jakob er ikke sammen mere. Jeg ville lyve, hvis jeg sagde at det var rart at slå op på en efterskole. Det er ikke altid lige nemt at være omkring hinanden 24/7.

Heldigvis har man så altid alle sine bedste venner lige ved siden af sig!

Vi ses snart igen!

Oliver

Det her indlæg burde have været om Berlin-turen, men nu kom der altså lige noget andet op, som jeg bliver nødt til at skrive om. Berlin må vente til næste indlæg (:

Torsdag har nok været den værste dag på det her efterskoleår....

Der har været nogle problemer på min skole, som jeg ikke vil gå for meget ind i. Vi troede alle at det ville resultere i en bortvisning, men han fik en chance til. Dog valgte han at stoppe.

Vi fik ikke engang mulighed for at sige farvel til ham, for han tog afsted mens vi fik det at vide.

Han var i mit k-hold, så han har været som en bror for mig. En irriterende, vandsjaskende, kællingkaldende, kildende pestilens af en bror, men han var vores bror. Jeg tror jeg snakker på vegne af hele k-holdet, når jeg siger, at vi holdt mere af ham, end han ved.

Det påvirkede alle, at han tog afsted. Selvom jeg selv havde travlt med at tude, så jeg at de andre også var kede af det. Det er vel også uundgåeligt, når man kommer så tæt på hinanden som man gør. Til gengæld er man der også til at trøste hinanden.

Frokost fredag ved vores k-holds bord var kaos. Der blev smadret et glas og sjasket med vand, men udover det var der meget stille. Der manglede ligesom lidt en larmende bror.

Oliver, du har været intet andet end en pain in the ass. Men du har fandeme også haft dine gyldne øjeblikke! Jeg holder rigtig meget af dig, og kommer til at mangle dig i min hverdag. Du vil sikkert hade, at jeg har skrevet det her indlæg, men jeg bliver nødt til at komme ud med det på en eller anden måde. Du har haft stor betydning for mig og alle de andre på skolen, og det vil ikke være det samme uden dig. Jeg håber det vil gå dig godt fremover og at du får løst det du nu ligger og roder med. Jeg håber ikke det var sidse gang jeg så dig, jeg forventer at se dig på skolen en gang eller to eller til en elevfest eller noget, for uanset om du vil det eller ej, er du stadig en del af skolen! :D