Vi ankom en halv time for tidligt, så vi havde god tid til at kigge på den smukke udsigt. Naturen på Fyn er altså noget helt andet end Sjælland.
Så blev det tid til, at vi alle sammen skulle samles i hallen. Min familie og jeg var på vej til at sætte os i midten af salen, men så blev der sagt at eleverne skulle sidde i midten og forældrene i siden. Min familie forlod mig og jeg satte mig på en tom række og følte mig ligepludselig meget alene. Jeg anede ikke, hvad fanden det var jeg havde rodet mig ud i.
Der gik dog ikke meget mere end et halvt minut, så sad der folk på begge sider af mig. Rundt omkring hørte jeg folk sige at de var virkelig nervøse og det fik mig til at slappe af en lille smule; jeg var ikke den eneste. Udover det var der ikke meget snak. Nogle af os havde kun skrevet med hinanden kort over facebook, mens andre slet ikke kendte en eneste. Der var jo selvfølgelig også dem der allerede kendte nogen, men det var som om at de var grebet af stemningen. De var også nervøse.
Vi blev delt ind i foreløbige k-grupper og senere fortalte linjefagslærerne om deres fag. Der var stadig ingen der snakkede trods nuværende elevers utallige opfordringer. Først da vi skulle høre om kunst/design-linjen begyndte snakken så småt. Jeg kom ind af døren som en af de sidste. Der var en ledig plads tæt ved døren mellem to piger (den ene af dem var i min k-gruppe). Jeg havde knapt nok sat mig ned før den ene sagde: "Du hedder Julie, ikke? Jeg tror vi har skrevet sammen inde på facebook." Hun var af den type mennesker der er meget snaksaglige, så snakken gik nemt derfra.
Til slut skulle vi synge. Vi blev ledt op i et andet lokale af nuværende elever og sat på gulvet. Der var meget ekstra tid, så vi blev bedt om at snakke sammen. De andre gange det var blevet sagt, havde vi bare kigget rundt som forvirrede, små hundehvalpe, men denne gang snakkede vi faktisk. Det hjalp at jeg havde den snaksaglige pige ved min side, hvis ikke hun havde været der, havde jeg sikkert stadig været i hvalpe-stadiet.
Alle virkede så søde. Alle var i samme båd, så der var ikke rigtig nogle fordomme over for nogen; man ville bare gerne have en at snakke med.
Der gik dog ikke meget mere end et halvt minut, så sad der folk på begge sider af mig. Rundt omkring hørte jeg folk sige at de var virkelig nervøse og det fik mig til at slappe af en lille smule; jeg var ikke den eneste. Udover det var der ikke meget snak. Nogle af os havde kun skrevet med hinanden kort over facebook, mens andre slet ikke kendte en eneste. Der var jo selvfølgelig også dem der allerede kendte nogen, men det var som om at de var grebet af stemningen. De var også nervøse.
Vi blev delt ind i foreløbige k-grupper og senere fortalte linjefagslærerne om deres fag. Der var stadig ingen der snakkede trods nuværende elevers utallige opfordringer. Først da vi skulle høre om kunst/design-linjen begyndte snakken så småt. Jeg kom ind af døren som en af de sidste. Der var en ledig plads tæt ved døren mellem to piger (den ene af dem var i min k-gruppe). Jeg havde knapt nok sat mig ned før den ene sagde: "Du hedder Julie, ikke? Jeg tror vi har skrevet sammen inde på facebook." Hun var af den type mennesker der er meget snaksaglige, så snakken gik nemt derfra.
Til slut skulle vi synge. Vi blev ledt op i et andet lokale af nuværende elever og sat på gulvet. Der var meget ekstra tid, så vi blev bedt om at snakke sammen. De andre gange det var blevet sagt, havde vi bare kigget rundt som forvirrede, små hundehvalpe, men denne gang snakkede vi faktisk. Det hjalp at jeg havde den snaksaglige pige ved min side, hvis ikke hun havde været der, havde jeg sikkert stadig været i hvalpe-stadiet.
Alle virkede så søde. Alle var i samme båd, så der var ikke rigtig nogle fordomme over for nogen; man ville bare gerne have en at snakke med.
hej Julie. For det første synes jeg det er et godt oplæg du har lavet, og jeg kender godt den følelser du lige har haft med at besøge den nye efterskole. men ville hører om du ved hvordan man kan få lov til at skrive herinde, så andre kan se det? da jeg selv skal på efterskole næste år(:
SvarSletDet jeg gjorde var at skrive en mail til efterskole.dk (de har en info-mailadresse nederst på siden) Jeg spurgte om det var muligt at jeg kunne blogge for dem.
SvarSletSå prøv det. Og held og lykke både med blog og efterskole :)