4. maj 2010

Prøver, prøver, prøver. Alle vegne prøver

I dag under matematikprøven tog jeg en lille tænkepause. Jeg kiggede mig omkring. Kiggede på det sted og de mennesker jeg har været sammen med i snart ti år. Nogle elsker jeg, andre kan jeg virkelig ikke snuppe, og andre igen har jeg endnu ikke snakket med. Den skole vækker minder. Minder med både tårer og smil. Om lidt over halvanden måned står jeg med afgangsdiplomet i hånden og vil gå ud af dens døre for aller sidste gang.

Det er underligt at tænke på de ti år snart er forbi. Snart skal jeg videre. Jeg skal til Fyn. Jeg skal på efterskole. Jeg skal igen møde en masse nye mennesker og danne nye venskaber. Jeg skal skabe nye minder. Jeg skal væk fra alt jeg kender og skabe nye "tryghedsmønstre".

Det føles som om tiden flyver afsted. Og alligevel føles de 96 dage der er tilbage som en evighed.

Bliv nu bare august.

1 kommentar:

  1. Hold da op..
    Du fik lige mig, til at tænke over at man virkelig skal forlade alle de mennesker, man har spenderet 10 år med ..
    Puha! Men jeg er dog sikker på, at et efterskole år bliver super godt :-)

    SvarSlet