November

Næsten en tredjedel af det mest fantastiske år i mit liv er nu gået. Allerede nu har der været så mange nye oplevelser og indtryk.

Ordet ”ferie” har for første gang i mit liv haft en negativ klang og først nu har jeg rigtig forstået ordet ”gensynsglæde”. Endvidere har jeg oplevet det dér ”efterskole-kuller” på nær hånd. Sågar også på egen krop. Jeg har også haft de mest absurde savn. Er det normalt at savne sin gamle tysklærer? Jeg har siddet med forholdsvis fremmed pige grædende ved min side uden rigtig at vide, hvad jeg skulle gøre. Jeg har fået så mange kram, som normale mennesker allerhøjest når at få på et helt liv.

Listen er uendelig.

Sommer og efterår har på magisk vis formået at smelte sammen til en stor masse af kærlighed og nærvær. Nu har november måned dog meldt sin ankomst - også i den grad. Men når alle går rundt og er lidt småtriste i ny og næ, så er der nu ikke noget som en kop varm te og en ordentlig spandfuld efterskolekærlighed.